Der var strikkefestival på Fanø sidst i september. Jeg havde allerede besluttet mig
for at købe kit til masai sjalet. Jeg har meldt mig til et lille workshop hos Bodil Munch
i Silkeborg. Hun er meget dygtig og har strikket en del sjaler så jeg håber på at få lært
nogle teknikker som jeg ikke kender i forvejen
Velkommen til Annelises Kreativiteter! Da jeg interesserer mig for mange forskellige kreative ting vil min blog både omhandle strik, hækling og patchwork.
torsdag den 27. oktober 2011
Lace tørklæde
Et lille udsnit af et lacestrikket tørklæde. Jeg har strikket et par stykker men er ikke så god til at spænde det ud endnu, men det får jeg vel lært efterhånden.
Trøje med aranmønster
Det er et par år siden at jeg har strikket denne trøje. Det var mit barnebarn Mathias som havde set en trøje med netop dette mønster. Men jeg havde ikke nogen opskrift med lige netop denne sammensætning af mønstre. Jeg har strikket flere trøjer med aranmønster så det lykkedes heldigvis og han er meget tilfreds med den.
tirsdag den 25. oktober 2011
Patentstrikket hue
Patentstrikket hue til min svigerinde
strikketaske
Jeg er begyndt at interessere mig for patchwork. Det er en ny verden for mig og var på et lille kursus hvor jeg fik lært teknikken. Jeg har fået øjnene op for at der findes mange former for patchwork og denne taske er lige mig.
Mønsterstrikket halstørklæde
Dette halstørklæde faldt jeg for til en workshop i Fandanco i Århus. Det er en opskrift af Sys Fredens, og jeg synes at det var en god måde at øve sig i denne strikketeknik hvor man låser tråden på bagsiden. Denne teknik skal bruges når man strikker et af Christel Seyfarths sjaler.
vest af restegarn
Så blev der igen garn tilovers. Det satte min svigerdatter sig på, så vesten blev strikket på vores skiferie sidste vinter. Den blev selvfølgelig ikke færdig på ferien for vi skulle jo også løbe på ski selv om der var 18gr. frost.
sjal fra swing swagger bogen
Sidste år fik jeg foræret en dejlig strikkebog fra Australien af min datter, og der blev jeg forelsket i dette sjal, som jeg måtte strikke.
pandebånd og halstørklæde
Ja, hvad skal man nu bruge restegarn fra en Hanne Falkenberg trøje til. Det blev så til halstørklæde samt pandebånd. Jeg er ikke særlig god i hue så et pandebånd var oplagt. Jeg måtte ganske vist købe lidt sort garn.
Hanne Falkenberg trøje
En rigtig sjov trøje at strikke. Det er godt nok et stykke tid siden at den blev færdig, men jeg er ny blogger og vil vise nogle af de ting som jeg har lavet inden for de sidste par år. Jeg er begyndt at komme i flere forskellige strikkecaféer og der får man nye ideér.
søndag den 23. oktober 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)