torsdag den 10. marts 2016

Høstjakke og babytøj








Jeg havde lidt garn tilovers fra min egen høstjakke og valgte at strikke en mere til mit barnebarn på 18 år. Hun er yderst tilfreds med resultatet.








Jeg er blevet helt vild med at strikke babytøj. Lene Holme Samsøe har udgivet en skøn bog med babytøj på pinde 3 og det lille sæt er fra den bog. Det er til en dreng som bliver født i juni og jeg har strikket str. 6 mdr. Garnet er Arwetta strømpegarn


Et par undertrøjer/veste er en hurtig lille nem opgave og jeg fik 2 stk ud af 3 nøgler extrafine merino fra Hjertegarn. Dejlig blød.


Igen fra samme bog som tidligere en sød lille bluse til min nieces datter. Igen det skønne extrafine merino .









Ind imellem de andre småting skulle der lige strikkes en bluse til mig selv for jeg mangler da i den grad bluser eller gør jeg? Jeg har i lang tid haft lyst til at strikke Studio af Hanne Falkenberg og denne gang er den strikket i strømpegarn fra lager.
Jeg har en strikkeveninde som har strikket 30 stk. af samme model og har solgt de fleste. Det antal kommer jeg vist ikke op på selv om den er sjov at strikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar