onsdag den 30. november 2011

maskemarkører

En formiddag hvor man burde gå en tur i det dejlige vejr blev jeg optaget af at lave maskemarkører. Det blev til 20 stk. Det var lidt svært i begyndelsen, men øvelse gør mester så nu går det bare der ud af. I eftermiddag vil jeg gå mig en lang tur.

fredag den 25. november 2011

Taske af dåseringe

En kedelig regnvejrsdag er blevet brugt til at færdigøre min første taske af dåseringe. Ja, ved ved nu ikke om man kan kalde den en taske, nok mere en kosmetikpung.

mandag den 21. november 2011

Opstart af masaisjalet

Så lykkedes det endelig at komme igang med masaisjalet. Jeg har haft min mor på 88 år på besøg i weekenden. Vi har hygget os og der er blevet strikket en del. Nu står den på renovering af 1. sal i vores stue, så jeg må finde et andet sted hvor jeg kan hygge mig med mit strikketøj. Der bliver sikkert også nogle ting som jeg skal hjælpe med. I morgen skal jeg i strikkecafé om formiddagen og aftenen skal jeg til Århus til workshop hos Fandanco. Vi skal lære forskellige patentstrikninger. Jeg kender kun hel-og halvpatent og jeg ved at der findes flere af slagsen.

tirsdag den 15. november 2011

Halsrør

Et halsrør med 600 m på p. 3 tager sin tid, men nu er jeg nået godt halvvejs. Det skal være 40 cm bredt, så jeg bliver nok færdig i næste uge. Det er strikket i strømpegarn med en lille snoning hver 4 omgang.

I lørdags var jeg til workshop hos Bodil Munch i mønstrikning af Christel Sheyfarth sjaler. Vi var 16 strikkeglader piger. Det var en meget lærerig eftermiddag så nu har vi mod på at gå i gang. Jeg er lige begyndt med magic loop, men det er vist ikke så heldigt så jeg prøver igen.

tirsdag den 8. november 2011

Patchworkpuder


Jeg fik igen afprøvet en ny teknik i patchwork og det blev der et par søde puder ud af.

lørdag den 5. november 2011

Lusetrøje

Denne trøje blev færdig sidste vinter. Min mand så en herre på færgen fra Norge med netop de farver og dette mønster, så var det med at komme i gang med strikkepindene og jeg fik brugt teknikken med at låse tråden på bagsiden.

sweater i aranmønster

Denne sweater har jeg strikket for en del år siden. Jeg er vild med aranmønstre og jeg synes at netop dette mønster er flot med sadelmagerskuldre. Jeg har strikket nogle stykker med samme mønster. Garnet er Peru uld fra Grønhøj garn.

torsdag den 3. november 2011

hæklet sengetæppe


                                          For en del år siden hæklede jeg dette sengetæppe til en 3/4 seng. Så fik vi en dobbelt seng og hvad gør man så. Det kom i skabet i første omgang. På et tidspunkt besluttede jeg mig for at hækle nogle flere firkanter på, men da det havde ligget i skabet var det gulnet i forhold til det nye garn og hvad er der ved at hækle hvide firkanter til et gulnet sengetæppe. Så fik jeg en idé. Jeg købte noget blegemiddel hos Matas( ikke klorin) da det mørner garnet og vupti så var det fint hvidt. Så var det bare med at komme igang med frikanterne og her er resultatet.

tirsdag den 1. november 2011

Patentstrikket hue

Et par pulsvarmere med en lille snoning
En patentstrikket hue er et hurtigt lille projekt strikket på en aften.