Velkommen til Annelises Kreativiteter! Da jeg interesserer mig for mange forskellige kreative ting vil min blog både omhandle strik, hækling og patchwork.
torsdag den 28. februar 2013
Moskusoksegarn, bøger og plissétørklæder
Det skønneste moskusoksegarn hjembragt fra Grønland. Jeg har to bundter i forvejen så lagerbeholdningen er nu forøget til 300g. Så er spørgsmålet bare, hvad jeg skal strikke af det?
Der er selvfølgelig mange muligheder. Jeg har mange forskellige opskrifter på lækre sjaler, så det bliver nok det.
Disse lækre bøger måtte jeg bare eje og fik hurtigt strikket en lille lavendelbuket, men duften mangler. Der er bestemt mange sjove ting i de bøger, men projekterne står i kø.
Så blev der lige strikket et par plissétørklæder på strikkemaskinen og lavendelbuketten passer perfekt i farven. Det er en gave til min svigerinde.
tirsdag den 26. februar 2013
Så blev vesten færdig
I formiddag var jeg i strikkecafé og snakken gik som altid. Jeg fik taget lidt af længden og strikket kanten og en ny kant forneden. Vesten er blevet vasket i sæbespånevand og er stadig våd på billedet. Men det kan I selvfølgelig ikke se.
Nu vil jeg tá mig en kop kaffe og derefter vil jeg gå en lang tur i det skønne solskinsvejr. Det er ikke blevet til så meget den sidste uge. I morgen må jeg se at få lidt orden på huset enden min bedre halvdel kommer hjem fra Grønland om eftermiddagen.
mandag den 25. februar 2013
Råhvid vest
Som jeg fortalte i det forrige indlæg havde jeg garn tilovers fra sønnens retrotrøje og derfor strikkede jeg en vest til min svigerdatter. Derefter havde jeg stadig en del råhvidt tilbage og ved at købe lidt mere af min veninde kunne jeg få en vest til mig selv. Men nu kan man vist ikke kalde det garnrester mere. Som man kan se mangler jeg lige kanten og har ikke mere garn øv. Jeg tror at jeg tager lidt forneden og strikker en ny kant. Det gør vist ikke noget at den bliver lidt kortere.
Det har ellers været en hektisk uge. I mandags tog min bedre halvdel til Grønland for at hjælpe vores niece med at beklæde nogle af hytterne som moskusokse fangerne overnatter i. Det er vist noget af en udfordring med den kulde som er der oppe for tiden. Det er ca 50 km vest for Søndre Strønfjord og det tager 1 time på snescoter. Han kommer hjem på onsdag og jeg er spændt på at høre hvordan han har oplevet det.
Så fik jeg en speciel opgave af min svoger. Han vil gerne forære sin kone en æggevarmer og tænkte at det nok var noget som jeg kunne finde ud at lave på en eller anden måde.
Ja, jeg måtte til at lægge hjernen i blød og tænkte med det samme at man kunne lave en slags kurv i filt, men kunne selvfølgelig ikke finde det i mine gemmer. Jeg må ha´smidt det ud. Det er utroligt at hver gang man kaserer noget så får man brug for det på et tidspunkt. Heldigvis var der én af pigerne i strikkecafeén som havde et stykke liggende.
Mønsteret fandt jeg her træuld fik jeg i en vinforretning og kyllingen fik jeg strikket og valket. Så manglede jeg lige nogle æg. Jeg hæklede et par stykker og havde nogle malede i mine gemmer. Nu bliver den afleveret i aften til min svoger. Jeg håber at den lever op til hans forventninger.
torsdag den 14. februar 2013
Vest i pladegarn
En vest i pladegarn til min svigerdatter er der blevet ud at resterne fra retrotrøjen til min søn.
Der er lidt mere tilbage og det bliver til en vest til mig selv. Mere om det senere.
Abonner på:
Opslag (Atom)