søndag den 9. marts 2014

Valmuesjal



Så røg valmuesjalet af pindene




Da jeg havde en del rester af de røde farver fra mit masaisjal besluttede jeg at de skulle bruges til et valmuesjal. I går aftes kunne jeg ikke falde i søvn og derfor brugte jeg nogle af nattens timer til at få syet kanten færdig. Klokken halv 3 gik jeg til køjs og langt om længe faldt jeg i søvn og vågnede ved 8 tiden.
Op i en fart og få vasket sjalet så det kunne tørre inden jeg kunne tage nogle billeder i  det skønne forårsvejr.



Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.
Der er brugt 462 g supersoft 

tirsdag den 4. februar 2014

opklip af sjal


I går nåede jeg til kanten af valmuesjalet, og da jeg har besluttet at strikke alle 3 sider på én gang, var det tid til at sy på maskine og derefter at klippe. Selv om jeg har prøvet at klippe i strik en del gange er det alligevel med en del nervøsitet, men det lykkedes. Mens jeg ventede på garnet til kanten fra Garnudsalg brugte jeg aftenen til at få broderet i blomsterne. Garnet er allerede kommet så nu skal jeg i gang.
Næste projekt bliver et camomille som jeg også har fået garn til. Det bliver vist strikket ind imellem kanten på sjalet.
Som I måske kan se på billedet har jeg lavet en fejl som jeg ret sent i forløbet opdagede, men jeg nægtede at pille op, så det bliver sådan.
I må fortsat have en god dag.

fredag den 27. december 2013

Det halve kongerige m.m.


Så blev der stille på matriklen og ro til at vise de sidste ting. Efter en nats udspænding med nåle blev det rigtig flot og mønsteret kommer mere frem.
Sidste vinter fik jeg foræret noget moskusoksegarn fra min niece som bor i Grønland og senere var min bedre halvdel en tur oppe i det høje nord og kom også hjem med tilsvarende garn. Det er så det halve kongerige som kom ud af de første 100g
strikket på pind 4. Det er superlækkert. Jeg har stadig 200g tilbage, så må vi se hvad der kommer ud af det.

I går blev jeg så færdig med dreambird nr. 2 i dejlige varme farver. Det ligger nu til udspænding med nåle på vores gulvtæppe. Nu skal jeg vist holde en pause fra dreambird, men det har været en sjovt projekt og nu skal der nye udfordringer til. Hvad det skal være er jeg ikke helt sikker på endnu. Der ligger jo også garn til kæmpevalmuesjalet og venter på at blive strikket, men der skal lige et indimellem strikketøj til også.
 Min mor på 90 år har været her i juledagene og 1. juledag da der var lidt sol over middag, kørte vi en tur til Sletterhage fyr. Hyggeligt at komme ud og blive luftet lidt og se solen.
Det har været en herligt år med en masse strik og sy. I det nye år håber jeg at få fjernet endnu flere ting fra to do listen.
God weekend!

tirsdag den 17. december 2013

Trøje af restegarn


Denne trøje strikket af rester i supersoft. Jeg har skelet lidt til en af Marianne Isagers trøjer. Nr. 3 hedder den vist. Kroppen har jeg strikket i fabel strømpegarn på maskine. Jeg er vældig godt tilfreds med resultatet og tror at det bliver et hit i vinter.

søndag den 8. december 2013

Opdatering






Nu er det vist på tide at få opdateret bloggen. Der er blevet færdiggjort nogle projekter som jeg måtte udsætte på grund af min skulderoperation. 6 uger uden håndarbejde er ikke sjovt, men nu er det overstået og det går fint i hvertfald med hensyn til strik og sy. Det der med at bære tunge ting er ikke så godt endnu, men det må jeg overlade til manden. Min Vivian Høxbro Twinvest måtte strikke om og nu passer størrelsen. Sådan er det når man ikke bruger det samme garn som er anvist i opskriften.



Som jeg skrev i det sidste indlæg gjorde jeg flere forsøg med dreambird, men 3 gang lykkedes det og jeg synes selv at resultatet er blevet fint. Jeg har brugt drops delight og alparca. Vesten er strikket i supersoft fra Garngaragen.



Sidste skud på stammen blev et par vanter og pandebånd. Undskyld den dårlige billedkvalitet.
Der er en lille sjov historie omkring disse vanter. Min svigerdatter som vi er nabo til ser ikke altid lige det som jeg har strikket i hvert fald ikke småtingene, men forleden dag kom hun med et udklip fra avisen fra flere måneder siden hvor de reklamerede med en aften på Grenå bibliotek hvor man kunne lære jaquard strik. Det har jeg nu ingen problemer med, men jeg synes at det kunne være sjovt at vi var nogle stykker som kørte til Grenå og der var stort fremmøde da ca. 50 piger deltog og det var Kirsten Mogensen meget overrasket over. Hvad min svigerdatter ikke vidste var, at jeg havde deltaget og strikket disse vanter og hun havde netop et ønske om at jeg skulle strikke et par vanter til hende. Det lo vi meget af og så var der tilmed også pandebånd.
Jeg er allerede i gang med flere projekter men det kommer i det næste indlæg


fredag den 30. august 2013

Nu skal det være

 
Efter en skøn sommer, er der nu blevet tid til at blogge igen og
ikke mindst kommentere på alle de fine
ting som er kommet til i sommerens løb.
Der er vist ingen som kan klage over
sommeren i år. Den går over i
historien som en af de bedste i mange år
og så er det dejligt når der falder lidt
ro over tingene og alle turisterne
har forladt Ebeltoft.
 
På strikkefronten er der ikke sket så meget for
mit vedkommende
 
 
 
Jeg begyndte på en vest af Vivian Høxbro, men
det gik ikke særlig godt. Den består af 2 ens
stykker. Det øverste billede er det første
jeg strikkede og det blev for småt.
Sådan er det når man ikke bruger det garn
som står i opskriften.
Så jeg er startet forfra med en større størrelse.
 
Så forsøgte jeg med dreambird.
Det gik heller ikke særlig godt.
Jeg har  prøvet 2 gange og det
skal pilles op. Så nu forsøger jeg
for 3 gang så må det da lykkes.
Det skal lykkes for jeg giver
ikke op.
 
Nu bliver der nok en periode hvor jeg må lægge håndarbejdet på hylden.
Jeg skal opereres i min venstre skulder på mandag.
Har haft problemer med den i 2 år,
så håber jeg bare at det bliver ok bagefter.
 
God fredag til jer derude.