fredag den 27. december 2013

Det halve kongerige m.m.


Så blev der stille på matriklen og ro til at vise de sidste ting. Efter en nats udspænding med nåle blev det rigtig flot og mønsteret kommer mere frem.
Sidste vinter fik jeg foræret noget moskusoksegarn fra min niece som bor i Grønland og senere var min bedre halvdel en tur oppe i det høje nord og kom også hjem med tilsvarende garn. Det er så det halve kongerige som kom ud af de første 100g
strikket på pind 4. Det er superlækkert. Jeg har stadig 200g tilbage, så må vi se hvad der kommer ud af det.

I går blev jeg så færdig med dreambird nr. 2 i dejlige varme farver. Det ligger nu til udspænding med nåle på vores gulvtæppe. Nu skal jeg vist holde en pause fra dreambird, men det har været en sjovt projekt og nu skal der nye udfordringer til. Hvad det skal være er jeg ikke helt sikker på endnu. Der ligger jo også garn til kæmpevalmuesjalet og venter på at blive strikket, men der skal lige et indimellem strikketøj til også.
 Min mor på 90 år har været her i juledagene og 1. juledag da der var lidt sol over middag, kørte vi en tur til Sletterhage fyr. Hyggeligt at komme ud og blive luftet lidt og se solen.
Det har været en herligt år med en masse strik og sy. I det nye år håber jeg at få fjernet endnu flere ting fra to do listen.
God weekend!

tirsdag den 17. december 2013

Trøje af restegarn


Denne trøje strikket af rester i supersoft. Jeg har skelet lidt til en af Marianne Isagers trøjer. Nr. 3 hedder den vist. Kroppen har jeg strikket i fabel strømpegarn på maskine. Jeg er vældig godt tilfreds med resultatet og tror at det bliver et hit i vinter.

søndag den 8. december 2013

Opdatering






Nu er det vist på tide at få opdateret bloggen. Der er blevet færdiggjort nogle projekter som jeg måtte udsætte på grund af min skulderoperation. 6 uger uden håndarbejde er ikke sjovt, men nu er det overstået og det går fint i hvertfald med hensyn til strik og sy. Det der med at bære tunge ting er ikke så godt endnu, men det må jeg overlade til manden. Min Vivian Høxbro Twinvest måtte strikke om og nu passer størrelsen. Sådan er det når man ikke bruger det samme garn som er anvist i opskriften.



Som jeg skrev i det sidste indlæg gjorde jeg flere forsøg med dreambird, men 3 gang lykkedes det og jeg synes selv at resultatet er blevet fint. Jeg har brugt drops delight og alparca. Vesten er strikket i supersoft fra Garngaragen.



Sidste skud på stammen blev et par vanter og pandebånd. Undskyld den dårlige billedkvalitet.
Der er en lille sjov historie omkring disse vanter. Min svigerdatter som vi er nabo til ser ikke altid lige det som jeg har strikket i hvert fald ikke småtingene, men forleden dag kom hun med et udklip fra avisen fra flere måneder siden hvor de reklamerede med en aften på Grenå bibliotek hvor man kunne lære jaquard strik. Det har jeg nu ingen problemer med, men jeg synes at det kunne være sjovt at vi var nogle stykker som kørte til Grenå og der var stort fremmøde da ca. 50 piger deltog og det var Kirsten Mogensen meget overrasket over. Hvad min svigerdatter ikke vidste var, at jeg havde deltaget og strikket disse vanter og hun havde netop et ønske om at jeg skulle strikke et par vanter til hende. Det lo vi meget af og så var der tilmed også pandebånd.
Jeg er allerede i gang med flere projekter men det kommer i det næste indlæg


fredag den 30. august 2013

Nu skal det være

 
Efter en skøn sommer, er der nu blevet tid til at blogge igen og
ikke mindst kommentere på alle de fine
ting som er kommet til i sommerens løb.
Der er vist ingen som kan klage over
sommeren i år. Den går over i
historien som en af de bedste i mange år
og så er det dejligt når der falder lidt
ro over tingene og alle turisterne
har forladt Ebeltoft.
 
På strikkefronten er der ikke sket så meget for
mit vedkommende
 
 
 
Jeg begyndte på en vest af Vivian Høxbro, men
det gik ikke særlig godt. Den består af 2 ens
stykker. Det øverste billede er det første
jeg strikkede og det blev for småt.
Sådan er det når man ikke bruger det garn
som står i opskriften.
Så jeg er startet forfra med en større størrelse.
 
Så forsøgte jeg med dreambird.
Det gik heller ikke særlig godt.
Jeg har  prøvet 2 gange og det
skal pilles op. Så nu forsøger jeg
for 3 gang så må det da lykkes.
Det skal lykkes for jeg giver
ikke op.
 
Nu bliver der nok en periode hvor jeg må lægge håndarbejdet på hylden.
Jeg skal opereres i min venstre skulder på mandag.
Har haft problemer med den i 2 år,
så håber jeg bare at det bliver ok bagefter.
 
God fredag til jer derude.
 


mandag den 1. juli 2013

Sprogø


Som tiden dog går. Det er allerede 2 måneder siden at jeg har skrevet et blogindlæg, men denne Sprogø har godt nok taget meeeega lang tid gab. Men nu er den færdig og resultatet er blevet godt.
Denne sommer (ja kald det lige sommer) er gået med forskellige familiearrangementer.
 

Vores søn og svigerdatter havde sølvbryllup og samme dag
 

blev min mor 90 år. Ikke nok med det så bestod svigerdatteren sin lærereksamen med topkarakter.
Så håber vi bare at der er et job til hende.
Det næste projekt jeg skal i gang med er dreambird og en vest af Vivian Høxbro.


onsdag den 1. maj 2013

Dækkeservietter

Da jeg for et par år siden startede i vores lokale strikkecafé kom jeg til at kende nogle piger som syede patchwork og der åbnede sig en ny verden for mig. Der findes et utal af forskellige teknikker indenfor patchwork og quiltning som jeg ikke var klar over.
Vi er 3 piger som har besluttet at lave en sy dag en gang imellem hvor vi kan prøve nogle nye teknikker af  og det blev der disse dækkeservietter ud af.
Opskriften er i et hæfte som fulgte med Hendes Verden fra 2004. Jeg tror at jeg vil lave en tehætte som passer til.

Drops bluse




Så blev jeg færdig med en bluse til mit barnebarn og denne gang med en opskrift. I vores familie har de det med at komme med et billede og vups så kan farmor lige strikke en bluse, meeeeeen det er nu ikke altid så let som det ser ud til. Jeg nåede lige at blive færdig inden hun drog tilbage til hovedstaden.
 
FAKTABOKS :
Design: Drops nr. 76-14

Garn: Eskimo og cotton viscose
Garn fra lager: nej

Købt hos: Birn og Bagger garn i Ebeltoft

Pinde: Addi rundpind nr. 9
Størrelse: S

Sværhedsgrad: Ikke særlig svær. Opskriften er velskrevet.
Tilfredshed: Meget tilfreds

tirsdag den 9. april 2013

Maskinstrikket bluse


Så blev jeg endelig færdig med blusen til mit barnebarn. Det var en god øvelse i brugen af hulkort som er nyt for mig. Jeg har brugt Rico creative sport  og den er lige som hun havde tænkt sig, en dejlig forårsbluse.

Mens Sprogø ligger stille

 
Et regnbuefarvet Leftie fik jeg lyst til at lave da jeg så denne blog
Faktaboks: 
Bundfarve:      150 g sort strømpegarn
Mønsterfarve:  Kauni ca. 50 g.
Pinde:              3½ til bundfarven og 3 til striberne.
 
Da der bliver mange tråde at hæfte har jeg strikkehæftet undervejs så når den sidste maske er lukket af, så er man færdig. Kauni indeholder 150g har jeg over 100g tilovers og det er blevet afsat til én af pigerne i strikkecafeén.


Så blev der også lige lavet et lille babysæt til min niece som har fået en lille pige. Jeg fandt nogle gamle opskfifter frem og det blev lavet på en biltur til Tyskland i Påsken.
 
 
 

onsdag den 27. marts 2013

Kedelig strikketøj


Når man er i gang med vævestrik så kommer man til at kede sig, og det tidspunkt er kommet nu, hvor jeg er nået til skulderen på Sprogø. Jeg er ikke i tvivl om at den nok skal blive færdig, men jeg fik lige lyst til at lave noget andet


og det blev Leftie. Bundfarven er strømpegarn og striberne er Kauni. Det er skønt strikketøj, hvor der sker noget hele tiden. Nu står påsken for døren og vejrudsigten siger strikkevejr så "det er aldrig så skidt at det ikke er godt for noget" er det ikke sådan man siger.
God påske.

søndag den 24. marts 2013

Kaffe på altanen


Selv om det er bidende koldt i dag trodsende vi kulden og bevægende os op i mols bjerge, en herlig tur på 1½ time. Efter hjemkomsten var det skønt at kunne drikke kaffen på altanen i læ for nordvesten vinden og man kan godt mærke at solen er ved at få mere magt.
 

fredag den 15. marts 2013

Strikkeblomst



I går havde jeg en dejlig dag i selskab med Gitte som jeg er kommet til at kende igennem bloggen.
Hun havde fået fat i en brugt strikkemaskine og ville gerne have lidt undervisning  og sat den rigtigt op. Vi fik monteret ribapparet, gennemgået forskellige opslagningsmetoder, strikket én strømpe (den anden må Gitte selv strikke) og prøvet hulkortet. Det hele fungerer fint den trænger bare til at blive brugt og det er jeg ikke i tvivl om at den nok skal blive.
Over kaffen kom Gitte med det hun kalder en "strikkeblomt" d.v.s garn til florasjalet. Jeg var målløs. Det må kunne udløse nogle flere undervisningsdage når Gitte er klar til det.
I morgen er vi fire piger som tager til håndarbejdsmesse i Middelfart. Jeg håber at det bliver ordentlig kørevejr, for vi er snart træt af al den kulde og sne.
God weekend.

søndag den 10. marts 2013

Plissétørklæder i lange baner og Sprogø

                                       Så blev der lige strikket nogle flere plissé tørklæder.
 
 
Et nyt projekt er kommet på pindene. Sprogø til min bedre halvdel. Det kommer nok til at tage sin tid for vævestrik er  ikke det hurtigste. Farverne er grønlige og grå. Det kan være lidt svært at se, men jeg tror at den bliver flot.

Forår i luften trods kulden

Vi mærker ikke meget til at det er den første forårs måned men vi kan da heldigvis lune os indørs med strikketøjet og nyde disse blåmejser.

torsdag den 28. februar 2013

Moskusoksegarn, bøger og plissétørklæder


Det skønneste moskusoksegarn hjembragt fra Grønland. Jeg har to bundter i forvejen så lagerbeholdningen er nu forøget til 300g. Så er spørgsmålet bare,  hvad jeg skal strikke af det?
Der er selvfølgelig mange muligheder. Jeg har mange forskellige opskrifter på lækre sjaler, så det bliver nok det.



Disse lækre bøger måtte jeg bare eje og fik hurtigt strikket en lille lavendelbuket, men duften mangler. Der er bestemt mange sjove ting i de bøger, men projekterne står i kø.



Så blev der lige strikket et par plissétørklæder på strikkemaskinen og lavendelbuketten passer perfekt i farven. Det er en gave til min svigerinde.

tirsdag den 26. februar 2013

Så blev vesten færdig


I formiddag var jeg i strikkecafé og snakken gik som altid. Jeg fik taget lidt af længden og strikket kanten og en ny kant forneden. Vesten er blevet vasket i sæbespånevand og er stadig våd på billedet. Men det kan I selvfølgelig ikke se.
Nu vil jeg tá mig en kop kaffe og derefter vil jeg gå en lang tur i det skønne solskinsvejr. Det er ikke blevet til så meget den sidste uge. I morgen må jeg se at få lidt orden på huset enden min bedre halvdel kommer hjem fra Grønland om eftermiddagen.

mandag den 25. februar 2013

Råhvid vest


Som jeg fortalte i det forrige indlæg havde jeg garn tilovers fra sønnens retrotrøje og derfor strikkede jeg en vest til min svigerdatter. Derefter havde jeg stadig en del råhvidt tilbage og ved at købe lidt mere af min veninde kunne jeg få en vest til mig selv. Men nu kan man vist ikke kalde det garnrester mere. Som man kan se mangler jeg lige kanten og har ikke mere garn øv. Jeg tror at jeg tager lidt forneden og strikker en ny kant. Det gør vist ikke noget at den bliver lidt kortere.

Det har ellers været en hektisk uge. I mandags tog min bedre halvdel til Grønland for at hjælpe vores niece med at beklæde nogle af hytterne som moskusokse fangerne overnatter i. Det er vist noget af en udfordring med den kulde som er der oppe for tiden. Det er ca 50 km vest for Søndre Strønfjord og det tager 1 time på snescoter. Han kommer hjem på onsdag og jeg er spændt på at høre hvordan han har oplevet det.

Så fik jeg en speciel opgave af min svoger. Han vil gerne forære sin kone en æggevarmer og tænkte at det nok var noget som jeg kunne finde ud at lave på en eller anden måde.
Ja, jeg måtte til at lægge hjernen i blød  og tænkte med det samme at man kunne lave en slags kurv i filt, men kunne selvfølgelig ikke finde det i mine gemmer. Jeg må ha´smidt det ud. Det er utroligt at hver gang man kaserer noget så får man brug for det på et tidspunkt. Heldigvis var der én af pigerne i strikkecafeén som havde et stykke liggende.
Mønsteret fandt jeg her  træuld fik jeg i en vinforretning og kyllingen fik jeg strikket og valket. Så manglede jeg lige nogle æg. Jeg hæklede et par stykker og havde nogle malede i mine gemmer. Nu bliver den afleveret i aften til min svoger. Jeg håber at den lever op til hans forventninger.

torsdag den 14. februar 2013

Vest i pladegarn


En vest i pladegarn til min svigerdatter er der blevet ud at resterne fra retrotrøjen til min søn.
Der er lidt mere tilbage og det bliver til en vest til mig selv. Mere om det senere.

torsdag den 31. januar 2013

Skindluffer med kaninpels


For en del år siden syede jeg mange af disse luffer og jeg havde en rest skind i en dejlig brun farve som jeg i sin tid havde købt hos læderriet men der kunne desværre ikke blive til et par luffer. Så jeg måtte lige en tur til læderiet igen i håbet om at finde en rest. Selv om jeg fik lov til at gå på deres lager og rode i deres kasser fandt jeg ikke en farve som kunne passe. Jeg tog skyklapperne på den dag og købte ikke nogen denne gang, men man skal godt nok lægge bånd på sig selv eller også have den store pung med. Jeg glemte for resten at fortælle at jeg da købte 1 stk. kaninskind, jeg havde 2 i forvejen.
Min datter (som er modtageren) måtte så en tur til skindhuset og fandt et lækkert stykke skind, så dagen er gået med at sy og der er kaninpels over hele mit syværelse. Godt at der er nogen som hedder støvsuger. Så håber vi bare at hun bliver tilfreds med dem.
Vores søn skal i aftenshowet den 7. februar med sine malerier. Det bliver en fantastisk reklame for ham, og i den forbindelse kan han jo tage lufferne med til sin søster.
God aften til jer derude.

onsdag den 30. januar 2013

Retrotrøje


Her har vi så en retrotrøje til min søn. Som man kan se på det sidste billede havde han den samme trøje som barn og ønsket var at få det samme mønster.  Heldigvis havde jeg opskriften og jeg købte garn af min veninde. Den er strikket i pladegarn og jeg har brugt 3 tråde. Det er noget af en udfordring at strikke i pladegarn for det går hurtigt fra hinanden men så ruller man det bare sammen igen. Jeg har brugt ca. 940g. Jeg har garn tilovers og tanken er at jeg vil strikke en islandsk vest til min svigerdatter. Jeg håber at der er garn nok. Vi får se.

Hvis der er nogen af jer som er interesseret i kunst kan jeg fortælle at det er min søn som har malet malerierne på væggen og har I lyst kan man se mere her . Vores anden søn bor i Ireland og han er også meget kreativ. Han maler mest akvarel.

tirsdag den 29. januar 2013

Blogproblemer løst

Nu er mine blogproblemer  løst men jeg kan ikke fortælle hvordan der er blevet løst, for den digitale verden er ikke til at forstå. Problemet var at jeg ikke kunne uploade billeder for blælken med gennemse for forsvundet. Jeg har haft flere til at se på det, men ingen kunne løse knuden. Jeg har så selv været ved at rode med forskellige indstinger og pludselig var det i orden, mærkeligt. Hovedsagen er at det er i orden nu, og så må jeg se at komme i gang med at kommentere.
Strikkepindene har nu ikke stået stille selv om jeg ikke kunne blogge og der er også blevet strikket lidt på strikkemaskinen. Her er en lille sjov teknik som jeg havde lyst til at prøve af. Jeg så den hos 1ret2vrang . Det er lidt svært at gennemskue men den hjemmeside som der er henvist til viser det fint i billeder.
 
 
For et år siden købte jeg garn til en poncho hos Kirsten Mogensen og i lørdags fik jeg taget mig sammen til at få den strikket på maskine. Derefter i vaskemaskinen på 40 gr. og det var jeg spændt på hvor meget den blev valket, men jeg er tilfreds med resultatet.
 
I de sidste 14 dage har jeg strikket på en islandsk trøje til min søn og den blev færdig i går. Jeg mangler lige at tage nogle billeder, så den kommer på bloggen senere.
 
 
 


mandag den 14. januar 2013

Tørklæde med lange masker

Så fik jeg endelig tørklædet færdig. Garnet købte jeg på Fanø strikkefestival i 2011 så det har taget sin tid men der har jo også været andre projekter undervejs